Når man læser internationale mediers dækning af retssagen mellem Samsung og Apple, ligner langt de fleste artikler sportsjournalistik, og de fleste af artiklerne beskriver ikke, hvad der rent faktisk foregår i sådan en retssag. Jeg har selv været ekspertvidne i en sag om 1 milliard US dollar, og jeg har arbejdet i måneder med den slags sager og kender processen. Det, man kan læse i medierne, ligger meget langt fra det, man ser i film, og det som man kan læse om på nettet.
I sager som denne er processen slet ikke, som man ser det i amerikanske film, og omkostningerne til disse sager er ekstreme.
Rent faktisk så starter alle afhøringer af alle eksperter med spørgsmålet; hvad de har fået for at lave deres rapport / stille deres viden til rådighed, og det er faktisk således, at det også skal fremgå af de rapporter, som man indleverer i sagen. I rapporterne kan man læse, hvor meget tid folk har brugt, og hvor meget de får i timen for deres arbejde.
Der er ikke mange hemmeligheder i disse sager – rent faktisk så går man så langt, at man som ekspert skal redegøre for, hvem man har arbejdet for de sidste mange år, og hvis man har lavet noget for aktører, der deltager i sagen, så skal man dokumentere, hvad man har lavet.
Sandheden kommer sjældent frem i medierne.
Når man ser på sådan en sag, er det vigtigt at forstå de centrale ting, som meget sjældent kommer frem i medierne. Vi taler om, hvad er det man slås om, hvorfor slås man, hvad skal der til for at en sag bliver afsluttet, og hvordan afslutter man en sådan sag?. Jeg har ikke deltaget i Samsung-Apple-sagen, men jeg har fulgt den tæt, og det er tydeligt, at mange journalister ikke har forstået det, der sker. Her er en kort opridsning af disse elementer, der desværre ikke har været meget fokus på:
- Der findes ikke verdenspatenter – alle patenter er nationale, og det betyder, at virksomheder som Apple og Samsung skal ansøge og forsvare patenter land for land. I praksis kan man have et patent i USA, som du ikke har i Norge og omvendt. Lige nu arbejder man på at lave et EU-patent, og det er der en del debat om i Danmark, da vi har to yderligtgående partier, der blokerer for det, da der ligger noget suverænitetsafgivelse i et EU-patent. Så sagen i USA en amerikansk sag, og udfaldet kan falde meget anderledes ud et andet sted i verden.
- Når man hører om disse patenter, så taler folk altid om Google, Apple og Microsoft. Fakta er, at de spillere er meget små på patentområdet i mobilverden (Google er blevet større, efter de købte Motorola). I praksis så er de virksomheder i mobilverden, der ejer det, man kalder Essential patent – Ericsson, Qualcomm, Nokia, Alcatel-Lucent og det gamle Motorola. Du kan evt læse denne artikel: Motorola patents provide Google with bargaining power in product development
- Når virksomhederne i denne industri kører disse sager, så skyldes det, at de sjældent kan blive enige om prisen på at bruge hinandens patenter. Lige nu er folk ved at falde ned af stolen, fordi Samsung er blevet dømt i en lavere ret til at betale Apple 1 milliard US dollar. Nu er det sådan, at den sag er lang fra afgjort, og den kan stadig kæres til højere retsindstanser, og vi ved endnu ikke, hvordan dommeren i sagen tolker juryens beslutning - dommeren kan underkende den, og hendes afgørelser kan også blive underkendt, hvis Samsung får medhold i, at de ikke har fået lov til at fremlægge alle deres beviser.
- Man kan også se på den milliard US dollar, som Samsung skal betale – er det mange penge? – et godt spørgsmål. Journalister, som er forelsket i Apple, jubler, og de skriver mange historier om dette, men måske skulle de se på, hvad Apple betalte i et forlig til Nokia. Hvis Apple vinder i alle retsindstanser, og Samsung skal betale 1 milliard US dollar til Apple, så kan de penge ikke dække det, som Apple har betalt og skal betale til Nokia.
- Man kan altid diskutere, hvad konsekvenserne af sager som den i USA kan have for de to parter. Når man laver den vurdering, er det vigtigt at huske, at USA udgør ca. 7% af verdens mobilmarked, og ca. 14% af verdens smartphonemarked. I praksis så kan en sag i USA kun påvirke den del af producenternes omsætning. som er i USA.
- Når sådanne retssager kører, er det en meget lang og meget dyr proces. Jeg har selv arbejdet med den type sager, og jeg har selv haft en central rolle i en sag, der også drejede sig om 1 milliard US dollar – den blev forliget til et beløb, der var tæt på de 150 millioner US dollar, efter at begge parter i sagen var blevet så bløde i knæene, at de var villige til at indgå et forlig.
Når sagen kører, går den igennem nogle processer – det, man har kunnet læse om i medierne i de foregående uger, er, som jeg beskrev det, et spil for galleriet. En meget stor del af processen går ud på at gøre modstanderen så blød i knæene, at han er villig til at indgå et forlig. I den proces vurderer man konstant, hvad risikoen er, for at sagen skal falde til den ene og den anden side, og man vurderer, hvornår man skal lave et forlig. Langt de fleste sager bliver afsluttet med et forlig, og dommeren kan faktisk tvinge parterne til forhandlingsbordet, og det sker meget tit i den slags sager.
Eksperter har en central rolle
I sagen Apple vs. Samsung har medierne beskrevet, hvordan de mange eksperter ser på sagen. Problemet er, at langt de fleste medier ikke forstår, hvorfor der er så stor forskel på det, som Samsungs og det som Apples eksperter siger og skriver. De to holds eksperter er modstandere, på samme måde som Samsung og Apple er det, og de gør alt, hvad de kan, for at bevise, at deres modpart er en dårlig ekspert, der ikke kan bruges i sagen. Hele processen med brug af eksperter er struktureret, og det der sker er ret forudsigeligt. Den ser således ud:
Hver part i retssagen hyrer en række eksperter som ekspertvidner – normalt vil man have en eller to eksperter på hvert område. Det betyder, at både Samsung og Apple har hyret eksperter til at understøtte deres påstande i retssagen. Vi taler ikke om tilfældige mennesker, men folk med stor indsigt i deres område, som bliver valgt ud fra deres faglige viden.
Disse eksperter bliver bedt om at beskrive et bestemt område, de får ofte adgang til alt materiale i sagen, og de kan selv bidrage med det materiale, som de mener er relevant for sagen. De udarbejder normalt en rapport på ca. 70 – 100 sider, og den indeholder deres mening om det område, hvor de er ekspert i sagen. I rapporten skal man oplyse hvilket materiale, man har set på, når man skrev rapporten, og man skal oplyse hvilket materiale, man har brugt til at nå frem til sine konklusioner. Det betyder, at hvis eksperten har læst en artikel på nettet eller en rapport, så skal der i rapporten være en kildeangivelse i rapporten. Man kan godt læse noget materiale, som man som ekspert vælger fra, når man skriver sin rapport, men modparten skal sammen med rapporten også have en liste over hvilket materiale, man har valgt fra. Under retssagen vil modparten ofte spørge ind til, hvorfor man fravalgte den pågældende information.
Når man laver rapporten, så bliver den afleveret til modparten. Modparten læser rapporten og får adgang til alle de dokumenter, man har brugt, og dem man har overvejet at inddrage i rapporten. Vi taler om temmelig mange sider, som følger med den endelige rapport, der ofte er på 70 til 100 sider. Den information bruger modparten til efterfølgende at pille ens ekspertvidneudsagn fra hinanden.
Efter at modparten har fået rapporten, udarbejder modpartens eksperter på det pågældende område en modrapport, hvor de kritiserer den rapport, man har lavet. Rent praktisk så sker der det, at modpartens eksperter i en ny rapport fortæller, at det, man som ekspert har lavet, er forkert, og at det ingen betydning har for sagen. Den type rapporter er meget forudsigelige, og det er af og til festlig læsning.
Man laver tilsvarende modrapporter på modpartens eksperters rapporter, og man gør som ekspert, alt hvad man kan for at fortælle, at modpartens ekspertrapporter er ubrugelige til sagen, og at de konklusioner, de har lavet, ikke holder. Formålet med den proces er at få underkendt brugen af modpartens eksperter og deres konklusioner.
Efterfølgende sker det ofte, at man kommer gennem den første afhøring, som ikke sker i en retssag og ikke foran en jury. Man bliver sat ind i et stort mødelokale hos et stort advokatfirma, og der bliver man afhørt / gennemspurgt af modparten om den rapport, man har lavet. En sådan afhøring sker med en videofotograf og en retsstenograf, som noterer alt, der bliver sagt. I mit tilfælde tog det 12 timer, og jeg havde 8 timers facetime med modpartens tre advokater, der brugte hvert et minut til at finde ud af, om de kunne fange mig i noget, der ikke holdt i virkeligheden.
De afhøringer, der bliver lavet på denne måde, indgår i sagen, som man forsøger at afslutte, inden de bliver til en retssag med en jury. I den proces udveksler advokaterne dokumenter og deres syn på sagen, inden den havner i retten. Hvis den havner i retten, som er tilfældet med Google og Apple, så starter der en gigantisk proces, som går forud for sagen. Begge parter nok haft en eller flere ”falske" juryer, som de har testet forskellige scenarier af på, inden de vælger hvilken strategi, de vil have i retten.
I retten bliver der udpeget en jury og tro mig, det er ikke de smarteste folk, der sidder i sådan en jury, og det gør, at man sjældent kan forudsige, hvad der sker i retten. Det er årsagen til, at man ofte finder et forlig, inden der bliver afsagt en dom – det sker nok også i Samsung / Apple-sagen inden der falder dom i den sidste retsinstans. Det var også det, der skete i Apple-Nokia-sagen, hvor Nokia fik et beløb, der modsvarer det, som juryen mener, at Samsung skal betale.
Alt i alt så er en retssag, som den man har kunnet læse om i medierne, et magtspil mellem to parter. I denne sag drejer det sig om meget mere end design. Det drejer sig også om, hvad Apple skal betale for at bruge Samsungs patenter, og hvad Apple skal betale for de komponenter, de køber hos Samsung etc. En ting er rammerne for retssagen, men i denne sag er der meget mere på spil herunder den diskussion, der vil komme den dag, Apple kommer med en lille iPad eller en stor iPhone, for det vil Samsung påstå, at Apple har kopieret fra Samsung, og så kan sagen starte en gang til, og advokaterne og eksperterne kan bruge en masse tid på at rede trådene ud.
Lige nu er der en jury, der mener, at Samsung skal betale et beløb, der ligger meget tæt på det, som en retssag dømte Apple til at betale til Nokia for et år siden. Vi ved at Nokia har fået deres penge, og vi ved, at Samsung vs. Apple-sagen langt fra er slut, og at Samsung vil gøre deres for at få underkendt det, som juryen har sagt og slippe for at betale den regning som Apple har fået fra Nokia.
Et er sikkert, og det er: it ain't over before the fat lady sings.
